Tekstilers mulige after-life

En alt for stor andel af tekstile produkter ryger nu-om-stunder direkte på lossepladsen; en stor EU undersøgelse, IMPRO Textiles, har opgjort andelen til 80% (se tidligere blog-indlæg). Det er ganske kompliceret at komme afsted med at få genanvendt disse tekstile materialer, da de ofte består af alle mulige materialer, kemikalier og dippe-dutter (lynlåse, knapper, nitter, tryk, palietter…), forarbejdnings-faciliteter mangler og indsamlingen af tekstilerne kræver en velfungerende logistik, alt sammen aspekter der beskrives  i en dansk rapport: “Tekstile genanvendelses-potentialer“.

-Men der sker noget! Og det går hurtigere og hurtigere med at få løst disse udfordringer:-) For eksempel er indsamling af aflagt tøj blevet sat i system af tyske I:CO, der kan findes i flere danske butikker. Og anvendelse af genanvendt tekstilt materiale i “nyt” tøj, bliver mere og mere udbredt. Eksempelvis kan nævnes det upcoming danske “Denim Project“, eller hollandske MUD jeans, der benytter jeans-stof af genanvendt bomulds-tøj. Når tekstil-fibre genanvendes ved mekaniske processer, altså hvor stoffet “rives” fra hinanden, og derefter bliver genspundet til tråd, bliver fibrene “slidt” og kortere, og kvaliteten bliver derfor mindre for hver genanvendelse-runde. En anden mulighed er derfor at “regenerere” det tekstile materiale, for eksempel cellulose fra bomulds-tøj, en process hvor materialet opløses kemisk og genfremstilles som fibre (tidligere indlæg). Det svenske Monocel-initiativ (omtalt her) har allerede sådanne genanvendet cellulose-tekstiler på markedet, og Østrigske Lenzing (der jo har årelang erfaring med at opløse og fremstille fibre af cellulose) har proklameret at de er godt på vej.

images logo-mudjeans  lgo_monocel_03

At genanvende tekstiler er selvfølgelig ikke nyt; men ofte har konsekvensen været en “værdi-forringelse”, hvor materialet er blevet “down-cycle’t”; tvist-kludene på auto-værkstedet er et udemærket eksempel. I dagens “ingeniøren” blev et dansk initiativ, Really, præsenteret, hvor der fremstilles plader af genanvendt tekstil:

really_plader

Reallys første produkt er “en kompositplade (solid textile board) og en akustisk filt (acoustic textile felt). Begge lavet af bomuldsfibre fra kasserede uniformer og sengetøj, fraskær af uldstof fra Reallys partner, tekstildesignvirksomheden Kvadrats, underleverandører og en plastbinder.

»Filten har vildt gode akustiske egenskaber. Niveauet er lige så højt som med sten- og glasuld. Men vi ville gerne lave et produkt, som er så æstetisk flot, at det ikke skal pakkes væk. Det synes vi, er lykkedes med denne filt,« fortæller Morten Gyldendal Melberg”.

 

Fyraftensmøde – praktisk workshop med miljø-faglige indlæg.

For de kreativt og nysgerrigt anlagte; praktisk workshop med miljø-faglige indlæg, tirsdag d. 15.11 ved Tekstilværkstedet ved Godsbanen i Aarhus. Jeg glæder mig!

Læs om tidens tendens om livsforlængende behandling af vort tøj i dette tidligere indlæg.

toj-reuse-og-miljo

 

Dornbirn – MFC2016

IMG_1365

YES! Mit “teilnehmer-karte” til årets Dornbirn-MFC konference er ankommet.

2 dages konference for og med den europæiske tekstilfremstillings-branche, i den lille by, Dornbirn, i Østrig.

Dornbirn-MFC betyder noget helt specielt for mig. Det er massiv input af viden og information, af den slags jeg arbejder med. -Og der er særdeles gode muligheder for at sondere, lære og netværke. Det er super relevant i forhold til mit arbejde med fremstilling af tekstil fra biopolymer biprodukt materialer, og i forhold til min undervisning i “textile materials” for VIA-Design materiale ingeniørene.

I år bliver det 4. gang jeg er med. Første gang var tilbage i 2012, og det var ved den anledning at jeg første gang hørte om Sustainable Apparel Coalition og Higg Index’et, som Ryan Young præsenterede. Det var en åbenbaring for mig, der er kommet til at præge meget af mit videre arbejde omkring viden-baseret bæredygtigheds-vurdering af tekstil produktion.

Årets program kan ses her.

De overordnede emner i år er

  • Fibers and Textiles in Automotive
  • Fibers for Nonwovens
  • Fiber Innovations
  • Finishing and Functional Additives
  • Textiles

Jeg glæder mig!

Oplæg: Er fremtidens stof grønt?

Igen i år afvikles Grønt Byliv arrangement, i Mejlgade (Aarhus). Der kommer til at være ‘gang i gaden’, og der er lagt op til at hav af interessante aktiviteter. Kom glad:-)

Grønt Byliv er et årligt tilbagevendende arrangement med fokus på helhedstænkende bæredygtighed, arrangeret af NGO´en Mejlgade Lab, som finder sted i Mejlgade og det omkringliggende Latinerkvarter. 

Formålet med dagen er at inspirere områdets beboere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og gæster til at leve et mere bæredygtigt og miljøvenligt liv i byen. Arrangementet bestræber sig også på at i talesætte, ønsket handling, ifht. en grøn kvarter-omstilling, der vil være med til at forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor i området.

****

Er fremtidens stof grønt? Kl. 17.00 – 17.30, ved Vinylrock Caféen i Mejlgade

I oplæget vil Birgit fortælle om hvordan miljøet påvirkes af vort forbrug af tøj og tekstiler, og hvad skal der til for at få en grønnere garderobe. Hun vil også fortælle om forskellen på tekstile materialer som bomuld, uld og polyester, og vil præsentere nogle af de nye og innovative materialer, der måske bliver fremtidens grønne stof…?

Screen Shot 2016-08-12 at 00.47.29

Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver

feature_box_2

For noget tid siden skrev jeg om “the green hub” i Tirupur regionen i Indien. For nylig faldt jeg så over en interessant artikel, der beskriver en ny tekstil-farvnings metode, der er udsprunget af Tirupurs skrappe og ambitiøse “zero liquid dischange” miljø-krav.

Artiklen bekriver hvorledes bomuld (og dermed formentlig også andre cellulose fibre, som bomuld, viskose/modal/lyocel, hamp og hør), kan udføres med markant mindre brug af salte, og især; hvordan det undgåes at have store mængder rest-farve i spildevandet/farve-badet, efter at tekstil-farvningen er gennemført (rent teknisk; opnå en højere udtrækningsprocent)

Udfordringen er at både cellulose og farvestoffer (typisk) er negativt ladede. Tricket i denne metode er derfor at cellulosen først modificeres (“kationiseres”), så der opnåes positive bindingssteder, som negativt ladet farvestof ikke frastødes af. I studiet demonstreres hvorledes forskellige negativt ladede reaktive farvestoffer binde kovalent til de positivt ladede grupper på den modificerede cellulose. Derved opnåes den nævnte høje udtrækning; at en stor procentdel af farvestoffet bindes til cellulose, fremfor at blive i farve-vandet, og ultimativt blive udledt som spildevand.

Artiklen Salt-free reactive dyeing of cotton hosiery fabrics by exhaust application of cationic agent, opsummerer følgende i artiklens highlights:

  • Farvning af bomuldsstof med reaktiv farvestoffer kræver høj koncentration af salt.
  • Selv med tilsætning af salt vil kun 65 – 70% af farvestofferne blive bundet til cellulose-fibrene (udtræknings%), resten af farvestoffet vil befinde sig i det farvede spildevand.
  • Ændring af overfladen af bomuld foretages ved hjælp af den kationiske agent CHPTAC.
  • Salt-fri farvning er gennemført i industriel skala, og resultaterne tyder på, at den foreslåede metode direkte kan benyttes i trikotage farvnings anlæg.

Forfatterne beskriver at i “denne undersøgelse, blev kationisering af bomuldsstof udført med varierende koncentration af kationiske agent fra 20 til 60 g/L med det mål at opnå 100% udnyttelse af farvestof og fiksering, under salt-fri reaktive farvnings proces. Alle de farvestoffer, der blev benyttet i undersøgelsen viste fremragende farvestof udtrækning, fiksering og farve styrke egenskaber på bomuldsstoffer“.

Screen Shot 2016-07-31 at 16.32.58

Figuren viser farve-væsken, efter farvning ved hjælp af henholdsvis konventionel og salt-fri farve proces med reaktions-farvestoffer.

Det kationiserede cellulose ser således ud:

Screen Shot 2016-07-31 at 16.36.41

Farvestoffet kan binde til den positivt ladede N, via den reaktive del af farvestoffet, som det ses her:

Screen Shot 2016-07-31 at 16.40.44

Oplæg: Tøjets molekyler.

fibre - tørklæde

Oplæg for blomsten af Danmarks naturvidenskabelige ungdom. Det sker Torsdag, 8. sep 2016, kl. 19:00 ved Odense-afdelingen af UNF. Titlen er Tøjets molekyler, og oplæget er:

Er du klar over hvilke molekyler, der er i dit tøj? Hvad er fx forskellen på bomuld og silke? Hvad er forskellien på de forskellige syntetiske fibre, hvordan fremstilles viscose og hvordan føles stof der er fremstillet af protein fra mælk?
Og, er du klar over at tøjbranchen er en af de mest miljøbelastende brancher? Og at naturfibre ikke altid er det bedste for naturen…
I foredraget vil de overordenede tekstile materialer, naturlige såvel som syntetiske, blive præsenteret, ud fra en kemisk/biologisk synsvinkel. Vi vil også komme ind på hvorledes vort forbrug af tøj belaster miljøet, i livscyklus perspektiv. Nye innovative tekstile materialer og –metoder vil blive præsenteret, fx forskellige enzym-løsninger, der benyttes ved tekstil forædling. 
Birgit er uddannet molekylærbiolog, med en ph.d. i neuromolekylærbiologi. Hun har også en livslang passion for tekstiler, er uddannet håndarbejdslærer, underviser materiale-ingeniører i “textile materiales” og har i en årrække beskæftiget sig professionelt med spændingsfelt mellem tekstile materialer, bio(tekno)logi og miljømæssig bæredygtighed. 
Billedet er SEM-mikroskopi billede af tekstilfibrene i en Levi’s bluse af bomuld, hør og polyester.

 

Oplæg ved FrilandsMessen


I forbindelse med den årlige FrilandsMesse, holder jeg oplæg kl 12:30:

Foredrag med Birgit Bonefeld. ’Biologen, der blev designer – om miljøbelastningen ved vort tøjforbrug.’ www.tekstilbiologi.dk 


Se programmet for messen her:

10.30. Rundtur med Helle Hestbjerg. ‘Frilands udvikling’

10.30. Rundtur på Friland med Jens Christian Nielsen

11.00 Foredrag med Jesper Berggreen, Lifelike.dk “Energi og miljø – i nyt perspektiv. Om fremtidens energisystemer og elektrisk transport. Om myter og virkelighed i en elektrificeret og fossilfri fremtid.”

11.00 Musik i teltet: Mit Gemüse

11.00 Rundtur på Friland med Jørgen ’Økolandsbyen Friland og værdierne bag’

11.00 Snak om masseovne

11.30 Fortælling om Restaurant Moment og tankerne bag

11.30 Rundtur på Friland med Inger

11.30. Græsplænen bliver slået med le

12.00 Historiefortælling af Micha Madsen, Liv og Glade Dage. For børn og voksne “Sneglen der gerne ville være en Jaguar”. En historie om et unikt venskab på tværs af arter – om at se det gode i andre og opdage, at igennem hinanden bli’r vi mere, end da vi var alene.

12.00 Personlig historie, Helle Hestbjerg fortæller. ‘At projektere sit eget hus’

12.00 Personlig historie, Jørgen Slots Hansen fortæller, ’Vores byggeri og genindvinding af regnvand’

12.30 Foredrag med Birgit Bonefeld. ’Biologen, der blev designer – om miljøbelastningen ved vort tøjforbrug.’ www.tekstilbiologi.dk

12.30 Personlig historie, Inger fortæller, ’Se mit halmhus og hør hvorfor jeg valgte Friland’

13.00. Fremvisning af skovhaven, Permakulturhaven

13.00 Åbning af Starhaven, Habitat Vision 

13.00 Fortælling om Restaurant Moment og tankerne bag 

13.00 Musik i teltet, Gary Snider synger og spiller Leonard Cohen

14.00 Cirkusforestilling i Jurten, Tonny Trifolikom

14.00 Foredrag: ’Grøn Lokal Økonomi’. Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund

14.30 Musik i teltet: Friland 3IO med gæster

14.30 Rundtur på Friland med Karen Ejlersen

14.30 Personlig historie, Thea Hestbjerg fortæller. ’Fra barn til voksen på Friland’

15.00 Rundtur med Lars Keller. ’Ecococon halmelementer’. Mødes hos 12b, herefter besøges Danmarks første hus under opførsel. 

15.00 Foredrag med Steen Møller ‘Grobund. Nyt erhvervs- og bosætningsprojekt’

15.00 Fodring af ænder

15.30 Fortælling om ålegræs som jorddække i haven, Jens Peter Mølgaard

Arrangementer om bæredygtige beklædning

Rachel Kollerup (og jeg) er på programmet ved denne perlerække af arrangementer.
Vi påtænker at lave tilsvarende seminarer i Jylland; om det kunne være interessant, så meld endelig tilbage
2 juni:
16 juni
17 juni
21 juni
29 juni

3d-printet beklædning – Electroloom

maxresdefault
I august 2015 faldt jeg over den mest fantastiske kickstarter kampagne, for den såkaldte “electroloom“. Jeg “backede”  prompte kampagnen, og min “delivery” var et besøg i deres “headquarter” i San Fransisco (eller retter, i Burligame, lige ved siden af San Fransisco).
Jeg har just, midt i november,  taget denne tur “over dammen” og besøgt udviklerne i San Fransisco, og er derved endnu mere en del af deres “developer group”. Virkelig spændende og super inspirerende.
IMG_5893

Electroloom er særdeles nytænkende og spændende, og har skabt store dønninger i design-, tekstil- og og innovationskredse (link),(link). Med Electroloom kan beklædning produceres i en enkelt arbejdsgang, fra materiale-opløsning direkte til beklædning, og uden det vanlige tekstile spild/affald gennem værdikæden.

images

 

Tillige udråbes Electroloom som den innovation der kan ”demokratisere” tekstil-produktion, og spås at ville revolutionere tekstil-industrien. Da det fremstillede beklædning er ”søm-løst” (link), altså uden syninger, reduceres behovet for manuelt arbejde markant, ligesom generende sømme undgås. Endelig minimeres transport af tekstile produkter, produktionen kan ske der hvor produktet skal sælges, fremfor at shippes fra traditionelle produktionslande, typisk udviklingslande. Det forventes at der kommer til at ske en rivende videreudvikling af teknologien, fx med øgning af produktionstid, printning af farvet beklædning og mulighed for beklædningsfremstilling efter individuelle mål (efter fx bodyskanning).

electroloom-3d-printer-clothing-1

Denne Electroloom Kickstarter youtube video, især de første par minutter, giver meget godt indtryk af hvad Electroloom kan (og ikke kan)

Når Alpha-Electroloom bliver leveret, marts2016 medfølger udviklernes klar-til-brug materiale-opløsning, af cellulose og PET, så man kan umiddelbart begynde at printe tanktops, eller selv udvikle skabeloner (“molds”), til at printe sit eget design.
Jeg synes maskinen, og konceptet bag, er særdeles spændende, omend stadig i sin spæde vorden. I forhold til min biotek-interesse ønsker jeg naturligvis at benytte Electroloom teknologien til at realisere fremstilling af protein- og/eller biprodukt-baseret beklædning (jf mit eksperimentelle arbejde med ekstraktion af keratin fra fjer), men derudover ser jeg virkelig interessante perspektiver i perspektiverne for egen-produktion og on-demand produktion, m.m….
electroloom-1-537x403
Jeg har mulighed for at skaffe mig en udviklingsmodel af Electroloom 3d tøj-printeren for ca 30.000kr, med levering i marts2016. Jeg er igang med at skaffe mig finansieringen, så om nogen kender nogen, der kunne være interesseret i at høre om Electroloom-projektet (hvorved jeg kunne tjene noget af udgiften til printeren hjem igen via fx workshop/foredrag), eller er måske er interesseret i at have andel i den, så lad mig det endelig vide!
IMG_5379

Tirupur – green production hub

Tirupur er en by i Indiens sydlige delstat Tamil Nadu. Det er også et område i Indien,  ”hvor en lokal miljøkatastrofe forårsaget af års forurening fra vådprocesser er vendt til et potentiale for at forbedre miljøstandarter betragteligt ved at adressere den vanskeligste del af en tekstilproduktion, nemlig vådprocesserne”.

Tilbage i 1997 fik Tirupur-distriktets mange tekstilfarverier første gang påbud om at skære ned på en massiv udledning af urenset, stærkt forurenet spildevand til de to floder Noyyal og Nallar. Fabriksejerne fortsatte dog, uanfægtet af påbuddet, med at udlede spildevand indeholdende store mængder stærkt ætsende kaustisk soda, saltsyre, klorin, hydrosulfit og peroxider fra farve- og blegningsprocesser med forurening af floder og grundvand til følge. Floderne var så forurenede at områdets grundvand var uegnet til såvel husholdninger som landbrug og industrielt forbrug. I 2011 afsagde domstolen dom; Dommeren i Madras High Court lukkede kort og godt alle 754 farverier i Tirupur, indtil fabrikkerne havde investeret i ny teknologi til at gennemføre en såkaldt Zero Liquid Discharge-produktion, hvor alt spildevand bliver renset og genbrugt. Først da fik de lov at genåbne – og kun på nedsat kapacitet.

Idag er området ved at relancere sig som en green production hub, efter massive investeringer i ny teknologi og etablering af verdens bedste spildevandsrensning, blandt andet ved omlægningen til Zero Liquid Discharge (ZLD)-produktion. ZLD er en ambitiøs teknologi, der er meget kostbar og samtidig vanskelig at få til at fungere i praksis. Det er en proces, hvor alle kemikalier trækkes ud af vandet, så 90% af vandet kan recirkuleres til en ny farve- eller vaskeproces. Det sparer på de knappe vandressourcer og på leverandørernes pengepung samtidig med, at det omgivende landbrugsareal ikke belastes af forurening. Tillige har nogle af leverandørerne valgt at tage skridtet videre og også sætte fokus på ressourceoptimering og indførsel af vedvarende energi.

I Danmark har Håndværkerrådet (HVR) og DM&T været involveret i projektet, ”Bæredygtig tekstilproduktion i Tirupur, Indien”, sponseret af Nordisk Ministerråd, og har resulteret i rapporten “Nordic potential for greening the global textilemarked sourcing from Tirupur, India“.

Formålet har blandt andet være at at skabe mulighed for, at nordiske kunder kan source miljømærkede tekstiler fra ’verdens grønneste hub’ samtidigt med at Tirupurs miljømæssige fremdrift støttes.

Pressemeddelelser fra DM&T:

Tirupur – Tekstilproduktion i Grøn Verdenselite

Miljømærker og miljørigtigt indkøb

Følg hub’en arbejde via websiden: http://www.virtualvastra.org