Cellulose fra alger bruges til i regenererede tekstil-fibre, i blanding med cellulose fra træ. Seacell produceres af tyske smartfiber.de, der samarbejder med Østrigske Lenzing.
Se her.
om spændfeltet mellem tekstile materialer, bæredygtighed og bio(tekno)logi
Cellulose fra alger bruges til i regenererede tekstil-fibre, i blanding med cellulose fra træ. Seacell produceres af tyske smartfiber.de, der samarbejder med Østrigske Lenzing.
Se her.
Jeg samler sammen på info om antibakterialle tekstiler og tekstil-fibre herunder. Når jeg er blevet klogere, skriver jeg et egentligt indlæg. Se iøvrigt mig tidligere korte indlæg om antibakterialle egenskaber ved tekstil-fibre her.
Denne lille film viser hvordan man kan lave hård plastik ud af mælk. -Det er noget af samme princip, der anvendes ved fremstilling af mælkefibre; “plastmassen” presses bare igennem en slags “kødhakker” eller “bruserhovede”, istedet for at presses i terninger.
Spændende ny på protein-garn området! En tysk pige, designer og mikrobiolog Anke Domaske… har sat produktion af kaseintekstil igang. Tekstilet kalder hun QMilk, og tekstilfibrene fremstilles med udgangspunkt i sur mælk, en proteinkilde der ellers ville have været kasseret. Derved løser Anke elegangt det dilemma at det er u-etiske i at anvende en fødevare til fremstilling af tekstil. Se et blog-indlæg om dette her.
Som designer har Anke sit mærke MCC.
Se en kort præsentation af Anke Domaskes kaseintekstil her:
Fabric made from milk
Det er endnu ikke lykkedes mig at finde et sted i Dk, hvor wet-spinning rent faktisk udføres, hverken på laboratorie-niveau eller i produktion. Jeg ville ellers RIGTIG gerne se metode og opstilling i praksis!
Men jeg har fået kendskab til 3 tekstil-fiber-virksomheder i Danmark, der dog alle 3 arbejder med smelte-spundne fibrer. Det drejer sig om Fibervisions, FiberTex og Trevira-Neckelman. Sidstnævnte, der arbejder med forarbejdning af polyester-fibre, har jeg været på selvarrangeret studiebesøg ved, det var svært inspirerende. Læs mere på hurlumhey-siden! Kunne være STORT om man kunne få lov at følge en udviklingsopgave derude, måske som virksomhedspraktik eller i forbindelse med det kemi-kursus om “Organiske polymerer” som jeg følger.

Lige i tiden er det på godtgarns’s søsterside www.hurlumhey.dk, det hele sker; jeg er ved at lære mig selv at strikke på min fine gamle Passap-strikkemaskine. På billedet ses en strikkeprøve for kiler, lavet vha forkortede rækker. Læs mere her. Meget sjove, ikk? Der er laaaang vej endnu, men der arbejdes på det;-)

Jeg har haft PureMilk i strikkemaskinen. -Og det gik rigtig fint:-) Garnet er jo ret fast spundet, og derudover glat, og resultatet føles da også rigtig blødt og lækkert.. Jeg havde skruet trådspændingen op på max (8 på min røde Passap), og så går det fino i maskinen. Jeg prøvede dog også at lave dobbelte kanter, det er garnet så nok alligevel for tykt til…
Nu står den på optælling og udregning af strikkefastheden, og så kan jeg komme igang med at model-udvikle; afhængig af hvor langt mine 12 nøgler PureMilk, så er håbet at lave enten en bluse eller en kjole, bedde dele vha “forkortede rækker”. Jeg har garn i 2 farver (lille, sort og grå), såplanen er at de kiler, der bliver lavet vha de forkortede rækker, skal “omgives” af rækker i kontrastfarver. -Nu må vi se hvad det hele blir til;-)

Mælkegarn er en såkaldt regenereret fiber, og således en mellemting mellem naturlige og syntetisk syntetiske tekstil-fibre. Regenererede (eller semi-syntetiske) fibre kan laves af mange andre udgangsmateriale end mælkeprotein; Man kan opdele udgangsmaterialet for fiber-fremstillingen på flere forskellige måder:

Tekstile fibre kan enten være naturlige eller kunstigt fremstillet. Naturlige fibre kan så igen være fra enten dyr eller planter (animalske eller vegetabilske). Eksempler på animalske naturlige fibre er uld fra får, silke fra silkelarver eller edderkopper og mohair. Vegetabilske naturlige fibre er f.eks. bomuld, hamp eller hør.
Kunstige fibre laves af mennesker (“man-made”), og altså ikke i naturen. De kan laves af f.eks. mineralsk materiale (polyestre, glas-uld), eller af naturligt materiale. Sidstnævnte, altså de fibre der er kunstigt fremstillet, men af naturligt materiale, er de såkaldte REGENEREREDE fibre. Da de således er en mellemting mellem naturlige og kunstige fibre, kaldes de også semi-syntetiske. Mælkefiber er et strålende eksempel på en regenereret fibrer; kunstigt fremstillet men af naturligt materiale, nemlig mælke-protein fra køer.
Iøvrigt har forbrugerinformationen udgivet en rigtig fornuftig pjece: “Ren besked om tekstiler”, som er god at få forstand af. Her beskrives de forskellige tekstil-fibertyper nærmere, samt hvordan man bedst vedligeholder og behandler dem.